IDA Lønberegner 2026: Hvad den viser - og hvad du ikke ser
Sidst opdateret:
IDA lønberegneren bruges af ingeniører, IT-professionelle og naturvidenskabere til at finde ud af, hvad de bør tjene. Men hvad kan du egentlig bruge den til - og hvad fortæller den dig ikke?
Her er en ærlig gennemgang af IDA lønberegneren: dens styrker, dens blinde vinkler, og hvornår du har brug for mere specifike tal.
Hvad er IDA lønberegneren?
IDA (Ingeniørforeningen i Danmark) er fagforeningen for ingeniører, IT-professionelle, arkitekter og naturvidenskabere. Deres lønberegner er et digitalt værktøj, der giver IDA-medlemmer adgang til lønstatistik baseret på foreningens egne lønundersøgelser.
Du indtaster typisk din stillingskategori eller faggruppe, anciennitet, sektor (offentlig eller privat) og geografi - og du får lønstatistik for, hvad folk med en lignende profil tjener.
Det er et udbredt redskab - og med god grund. IDA har mange medlemmer og samler data fra tværs af ingeniørfaget.
Hvad IDA lønberegneren gør godt
IDAs lønstatistik er baseret på data fra titusindvis af svar og dækker et bredt spektrum af ingeniørfaget og naturvidenskab. Det giver nogle reelle fordele:
Bred faggruppe-dækning
IDA har data for alt fra civil- og maskinmestre til IT-ingeniører og softwareudviklere. Mange faggrupper har solide stikprøvestørrelser.
Offentlig vs. privat sektor
Lønforskellen mellem den offentlige og private sektor er markant for mange ingeniørprofiler. IDA skiller dette ud, så du ikke sammenligner æbler med pærer.
Historisk trend
Vil du vide, om lønnen for ingeniører er steget relativt til andre faggrupper de seneste år? IDAs lønundersøgelse giver dig det perspektiv.
Anciennitetskurven
For mange ingeniøruddannelser er anciennitet en vigtig løndriverkraft. IDAs model er designet til at afspejle, at din løn stiger med erfaring.
Begrænsningerne du skal kende til
1. Stillingskategorier er for brede
IDA grupperer data i faggrupper og stillingskategorier. En softwareudvikler, en DevOps engineer og en cloud arkitekt kan ende i samme statistik-bucket - selv om de tre roller i 2026 har markant forskellig markedsløn. For IT-professionelle kan dette betyde, at du ser et gennemsnit, der er 5.000-10.000 kr. ved siden af hvad folk med din specifikke titel rent faktisk tjener.
2. Kræver aktivt IDA-medlemskab
IDA lønberegneren er reserveret for IDA-medlemmer. Kontingentet for IDA varierer men er typisk 400-600 kr. om måneden for fuldtidsansatte. Er du ikke medlem, har du ikke adgang. For mange ingeniører er IDA-medlemskabet givet - men for IT-professionelle, som ikke har en ingeniøruddannelse, er det ikke altid et givet valg.
3. Regional opdeling er begrænset
Lønnen for en softwareudvikler i Storkøbenhavn er ikke den samme som i Aarhus eller Odense. Storkøbenhavn betaler i gennemsnit 5.000-10.000 kr. mere om måneden for sammenlignelige IT-roller. IDAs lønstatistik giver typisk national data med begrænset mulighed for at bore ned i regionale forskelle.
4. Data opdateres ikke løbende
IDAs lønundersøgelse gennemføres typisk en gang om året. Det betyder, at tallene kan være op til 12 måneder gamle, når du bruger dem. I et arbejdsmarked for IT-professionelle, hvor lønnen kan bevæge sig relativt hurtigt, er det en begrænsning.
5. Ingeniør-fokus, ikke IT-fokus
Historisk er IDA en ingeniørforening. Det afspejler sig i, at lønstatistikken er mest præcis for traditionelle ingeniørfag som civil, maskin og elektro. For moderne IT-roller som cloud engineer, data scientist og platform engineer er datadækningen ofte tyndere.
Hvad tjener ingeniører og IT-professionelle egentlig?
For at give dig et sammenligningsgrundlag: her er aktuelle tal fra LønRadar baseret på verificerede lønindberetninger (juli 2026).
| Rolle | Medianløn | P25 | P75 | Indberetninger |
|---|---|---|---|---|
| Softwareudvikler | 53.900 kr./md. | 47.040 kr./md. | 63.135 kr./md. | 1.025 |
| IT-Arkitekt | 68.670 kr./md. | 58.175 kr./md. | 77.952 kr./md. | 151 |
| Maskinmester | 47.768 kr./md. | 43.504 kr./md. | 51.750 kr./md. | 60 |
Kilde: loenradar.dk/loen/softwareudvikler, loenradar.dk/loen/it-arkitekt, loenradar.dk/loen/maskinmester - trukket 02-07-2026.
IDA lønberegner vs. LønRadar: Side om side
| IDA lønberegner | LønRadar | |
|---|---|---|
| Adgang | Kun IDA-medlemmer | Gratis for alle |
| Datagrundlag | IDAs lønundersøgelse (selvrapporteret) | Verificerede lønsedler |
| Stillingsniveau | Brede faggrupper | Specifik jobtitel |
| Regionaldata | Begrænset | Storkøbenhavn, Sjælland, Fyn, Jylland |
| Opdatering | Typisk årligt | Løbende |
| Ingeniørfokus | Stærkt | Bredere IT- og erhvervsfokus |
| IT-rolledækning | Varierende | God for moderne IT-roller |
Hvornår er IDA lønberegneren stadig nyttigt?
Traditionelle ingeniørfag
For civilingeniører, maskin- og elektrotekniker er IDAs data typisk solide og veldækkende.
Offentlig sektor
I den offentlige sektor er lønstrukturen mere standardiseret, og IDAs overenskomst-tal er særligt relevante.
Du vil forstå branchetrend
Vil du se, om ingeniørlønnen generelt er steget de seneste år, er IDAs historiske data gode.
Startpunkt for ny i branchen
Kender du slet ikke lønlandskabet for ingeniører, er IDA-tallene et godt udgangspunkt til at forstå det overordnede niveau.
Den bedste tilgang: brug begge
Mange ingeniører og IT-professionelle får det bedste resultat ved at kombinere:
1. IDA lønberegneren
For at forstå det overordnede brancheniveau og historiske trend.
2. LønRadar
For at finde det præcise niveau for din specifikke jobtitel, din region og dine erfaringsår. Til en lønforhandling er det de specifikke tal, der tæller - den konkrete reference for din specifikke stilling og region giver dig forhandlingstyngde.
Se din personlige lønrapport
Vil du vide, hvad folk med præcis din jobtitel, dine erfaringsår og din region tjener i 2026? Det tager 2-3 minutter at indsende din løn til LønRadar - og du får straks adgang til den komplette lønstatistik for din stilling.
Se din lønstatistik gratisRelaterede guides
Guide baseret på IDA lønberegneren og LønRadar løndata (sidst opdateret 02-07-2026). Se lønstatistik for specifikke roller: Softwareudvikler | Alle guides