Privatlivspolitik
Hos LønRadar tager vi din databeskyttelse alvorligt. Denne privatlivspolitik beskriver, hvordan vi indsamler, bruger og beskytter dine personoplysninger.
1. Dataansvarlig
LønRadar er ansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi modtager fra dig.
Lokation: København
Kontakt: info@loenradar.dk
2. Hvilke data indsamler vi?
Vi indsamler følgende typer oplysninger:
- Brugeroplysninger: Hvis du opretter en profil, gemmer vi dit navn, e-mailadresse og evt. ID fra login-tjenester (Google/LinkedIn) samt profilbillede.
- Rapportdata: Oplysninger om jobtitel, erfaringsniveau, ansvarsområde og geografisk region (Postnummer/By).
- Løndata: Den uploadede lønseddel samt udtrukne talværdier (løn, pension, tillæg, arbejdstimer m.m.).
- Tekniske data: IP-adresse, browsertype og enhedsoplysninger for at sikre systemets stabilitet og sikkerhed.
3. Formål med behandlingen
Vi bruger dine data til at:
- Generere din personlige lønrapport og sammenligne din løn med markedet.
- Udvikle og forbedre vores lønstatistikker.
- Validere data for at sikre statistikkens troværdighed.
- Kontakte dig vedrørende din konto eller systemopdateringer (kun hvis du har angivet e-mail).
- Salg af aggregerede markedsindsigt-rapporter til virksomheder (B2B). Salget omfatter altid kun anonymiserede statistikker; ingen personoplysninger deles eller sælges.
4. Deling af data og Tredjeparter
Vi behandler dine data fortroligt. Vi sælger aldrig dine personhenførbare oplysninger (såsom navn, e-mail eller CPR-nummer) til tredjepart.
Anonymiserede aggregat-statistikker (eksempelvis median-løn for en jobtitel i en region) anvendes på to måder:
- I vores frie lønstatistikker der vises offentligt for at skabe gennemsigtighed på arbejdsmarkedet.
- I kommercielle benchmark-rapporter og analyser der sælges til virksomheder, HR-afdelinger og rekrutteringsbureauer. Statistikkerne kan også vises mundtligt i salgssamtaler eller præsentationer.
Vi anvender følgende anonymiseringsregler for alt aggregeret data, der forlader vores platform:
- Minimum 20 datapunkter pr. statistisk snit (eks. median-løn). Hvis et snit har færre observationer, vises det ikke eksternt.
- Ingen unikke kombinationer der kan identificere en enkeltperson (eks. "Lead developer, Aalborg, 23 års erfaring" er typisk unik og vises ikke).
- Ingen personhenførbare felter (navn, e-mail, arbejdsgiver, CPR) indgår nogensinde i de aggregerede tal vi viser eksternt.
Du som datapartner forbliver anonym i alle eksterne anvendelser.
4a. Retsgrundlag for kommerciel brug
Vi behandler aggregerede, anonymiserede statistikker til kommercielt salg under retsgrundlaget i Databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra f (legitim interesse).
Vores legitime interesse er at finansiere fortsat drift, datakvalitet og videreudvikling af lønstatistik-platformen, således at frie lønstatistikker fortsat kan stilles til rådighed for lønmodtagere.
Da kun anonymiserede aggregat-tal anvendes, og enkeltpersoner ikke kan identificeres, vurderes påvirkningen af din ret til privatliv som meget begrænset. Du kan til enhver tid gøre indsigelse, jf. §7.
Underdatabehandlere og Tjenester
For at drive systemet benytter vi følgende tjenester (databehandlere):
- Hetzner: Server-hosting og dataopbevaring (Placeret i EU).
- Resend: Udsendelse af e-mails (fx bekræftelser og notifikationer).
- Google & LinkedIn: Hvis du vælger at logge ind via disse tjenester, udveksles nødvendige login-oplysninger.
- Google Analytics: Anonymiseret statistik over besøg på hjemmesiden.
- OpenAI: Vi anvender OpenAI til at udtrække data fra uploadede lønsedler.
- Vi sender kun den version af lønsedlen, du har godkendt (evt. anonymiseret).
- OpenAI bruger ikke dine data til at træne deres modeller.
5. Anonymitet og Sikkerhed
LønRadar er designet med "Privacy by Design". Når en lønseddel er analyseret og valideret, indgår tallene i vores statistik. Selve filen (lønsedlen) slettes permanent fra vores servere umiddelbart efter validering. Vi viser aldrig den originale lønseddel til andre brugere.
6. Cookies
Vi bruger cookies til at huske dine indstillinger og analysere trafikken på hjemmesiden for at forbedre brugeroplevelsen. Du kan til enhver tid slette cookies i din browser.
7. Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen (GDPR) ret til at:
- Se dine oplysninger (indsigtsret).
- Få rettet urigtige oplysninger.
- Få slettet dine oplysninger ("retten til at blive glemt").
- Gøre indsigelse mod vores behandling.
- Gøre indsigelse mod, at dine aggregerede data anvendes til kommerciel brug (ud over de almene statistikker). Hvis du gør indsigelse, fjernes dine datapunkter fra det grundlag, der bruges i kommercielle B2B-rapporter, inden for 30 dage.
8. Kontakt
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte os på: info@loenradar.dk
Senest opdateret: Juni 2026 (rev: B2B commercial use)