Alt du bør vide om løngennemsigtighedsdirektivet
Sidst opdateret:
Den 10. maj 2023 vedtog EU et direktiv der forbyder løntavshed. Det kræver løn i jobopslag. Det giver ansatte ret til at se, hvad deres kolleger tjener i gennemsnit.
Fra 7. januar 2027 gælder det i Danmark. Her er hvad det betyder for dig.
Hvad er løngennemsigtighedsdirektivet?
EU-direktiv 2023/970 er et ligeløndirektiv. Formålet er at lukke løngabet mellem mænd og kvinder ved at gøre lønstrukturer synlige - i jobopslag, internt i virksomheder og i offentlige redegørelser.
Det er ikke et direktiv om at offentliggøre alles individuelle løn. Det handler om systemer og strukturer - kan du se om din virksomhed betaler det ene køn systematisk mindre end det andet?
Svaret skal fremover være ja.
De fem centrale krav
1. Løn i jobopslag
Alle jobopslag skal indeholde en lønramme eller startløn. Formuleringer som "løn efter kvalifikationer" er ikke tilstrækkeligt.
2. Forbud mod løntavshed
Arbejdsgivere må ikke kontraktmæssigt forpligte ansatte til ikke at tale om løn. Eksisterende løntavshedsklausuler er ugyldige.
3. Ret til lønoplysninger
Ansatte kan anmode om at få oplyst den gennemsnitlige løn for deres jobkategori opdelt på køn. Arbejdsgiveren skal svare inden for to måneder.
4. Lønredegørelser (100+ ansatte)
Virksomheder med 100 eller flere ansatte skal offentliggøre regelmæssige lønredegørelser med kønsbaserede lønforskelle. Starter i 2027 for store virksomheder.
5. Bevisbyrdeflytning
Hvis en ansat klager over løndiskrimination, er det arbejdsgiveren der skal bevise at der ikke er sket diskrimination - ikke den ansatte der skal bevise at der er.
Tidsplan for Danmark
| Dato | Begivenhed |
|---|---|
| 10. maj 2023 | EU vedtager direktiv 2023/970 |
| Februar 2026 | Dansk lovforslag fremsat |
| 7. januar 2027 | Implementeringsfrist - loven gælder i Danmark |
| 2027 | Første lønredegørelser fra virksomheder med 150+ ansatte |
| 2031 | Lønredegørelser kræves af virksomheder med 100-149 ansatte |
Hvad sker der ved overtrædelse?
Arbejdsgivere der ikke overholder direktivet risikerer erstatningskrav fra berørte medarbejdere. Ligebehandlingsnævnet kan føre tilsyn og pålægge bøder.
Bevisbyrdeflytningen er den vigtigste konsekvens: det er nok at en ansat kan sandsynliggøre at der er sket diskrimination. Herefter skal arbejdsgiveren modbevise det.
Læs mere
Kend din markedsværdi
Brug dine nye rettigheder med tal i hånden. LønRadar giver dig en gratis personlig lønrapport baseret på verificerede lønsedler fra din branche.
Få din gratis lønrapportOfte stillede spørgsmål
Hvornår træder løngennemsigtighedsdirektivet i kraft i Danmark?
EU's løngennemsigtighedsdirektiv (2023/970) skulle være implementeret i dansk lovgivning senest den 7. januar 2027. Det danske lovforslag blev fremsat i februar 2026 og forventes vedtaget inden fristen.
Hvem er omfattet af direktivet?
Direktivet gælder for alle arbejdsgivere i Danmark, uanset størrelse. De skærpede krav om lønredegørelser gælder dog primært virksomheder med 100+ ansatte. Kravet om løn i jobopslag gælder alle.
Hvad er konsekvensen ved manglende overholdelse?
Arbejdsgivere der overtræder direktivet kan pålægges erstatningspligt over for berørte medarbejdere og kan møde tilsyn fra Ligebehandlingsnævnet. Bevisbyrden flyttes til arbejdsgiveren ved formodet løndiskrimination.
Gælder direktivet kun for kvinder og mænd?
Direktivet handler om ligeløn på tværs af køn - det er primært et ligestillingsinstrument. Men retten til lønoplysninger gælder alle ansatte uanset køn.