Løn i jobopslag: sådan sætter I intervallet rigtigt

Et jobopslag uden løn får færre og dårligere matchede ansøgninger - og snart bliver det også ulovligt at holde tallet skjult. Løngennemsigtighedsdirektivet giver ansøgere ret til at kende startlønnen eller lønintervallet før samtalen, og fristen for at skrive det ind i dansk lov er sommeren 2026. Spørgsmålet er ikke længere om I skal oplyse løn, men hvordan I sætter et interval I kan stå inde for.

Denne guide er til dig der skriver stillingsopslag eller fastsætter løn i en dansk virksomhed. Den viser hvad kravet konkret betyder, hvordan du finder det rigtige interval ud fra markedet, og hvor du typisk kommer galt afsted.

Hvorfor tallet skal med nu

To ting trækker i samme retning.

Det juridiske: løngennemsigtighedsdirektivet forpligter arbejdsgivere til at oplyse startløn eller løninterval til jobansøgere, og I må ikke længere spørge kandidaten om deres nuværende løn. Reglerne er foreslået til at træde i kraft i Danmark 1. januar 2027 - det er stadig et udkast - og de virksomheder der venter til lovgivningen er vedtaget, ender med at improvisere intervaller under tidspres.

Det praktiske: kandidater sorterer allerede efter det. Et opslag med et konkret løninterval signalerer at I har styr på jeres lønpolitik og ikke bruger samtalen på at presse prisen. Vores egne søgetal viser at "løn i jobopslag" er en søgeterm danske brugere aktivt leder efter - interessen er der, før loven overhovedet træder i kraft.

Hvad kravet konkret betyder

Kort fortalt skal ansøgeren kunne se, hvad stillingen betaler, uden at skulle spørge:

Den juridiske detalje omkring den præcise danske implementering hører hjemme i løngennemsigtighedsdirektivet-guiden. Her handler det om det operationelle: hvilket tal skriver I i opslaget.

Sådan finder I det rigtige interval

Et løninterval taget ud af luften er værre end intet - det afslører enten at I underbetaler, eller at I ikke kender markedet. Grundlaget skal være rigtige lønninger for præcis den rolle, region og erfaring stillingen dækker.

Tag en softwareudvikler som eksempel. På LønRadar spænder markedet fra 47.040 kr. (25. percentil) til 63.000 kr. (75. percentil) om måneden, med en median på 53.760 kr. Det interval bygger på 1.039 verificerede indberetninger, så det er robust nok til at fastsætte løn efter.

Kilde: loenradar.dk/loen/softwareudvikler (18-07-2026)

Det er de tal der hører til i et opslag. Ikke branchens gennemsnit, ikke en gammel overenskomstsats, men det spænd folk i stillingen faktisk får udbetalt lige nu. Herfra er opskriften enkel:

1. 1
   Vælg rolle, region og erfaringsniveau

   der matcher stillingen - ikke den nærmeste omtrentlige.

2. 2
   Sæt bunden ved 25. percentil og loftet ved 75. percentil

   Så rammer I markedet uden at love et tal I ikke kan holde.

3. 3
   Tjek at tallene er inkl. pension

   i begge ender, så I sammenligner ens grundlag.

4. 4
   Skriv intervallet ind i opslaget

   sammen med en kort note om, at placeringen afhænger af erfaring.

Hvor bredt må intervallet være

Det hyppigste spørgsmål. For snævert, og I kan ikke placere en kandidat efter erfaring. For bredt, og tallet mister troværdighed - et interval fra 40.000 til 75.000 kr. fortæller kandidaten ingenting.

En god tommelfingerregel er at holde spændet mellem 25. og 75. percentil for rollen. For softwareudvikleren ovenfor er det cirka 16.000 kr. fra bund til loft, hvilket er bredt nok til at rumme både en profil der skal læres op, og en erfaren specialist med andre tilbud. Skal I snævre ind, så gør det ved at vælge et smallere erfaringsniveau, ikke ved at gætte.

De typiske fejl

Tre fejl går igen, når virksomheder først begynder at sætte løn i opslagene:

Ofte stillede spørgsmål